Nordisk Kulturfond - Forsiden >  Din støtte >  Søg  

Din støtte

Bestemmelser for, hvordan Fondens midler skal anvendes, finder du længere nede på siden. Bestemmelserne bliver også tilsendt sammen med bevillingsbrevet.

Udbetaling
Udbetaling sker ad to eller tre omgange, alt afhængig af bidragets størrelse. Den sidste del (15%) udbetales først, når Fonden har godkendt slutrapporten (læs mere under "Rekvirering af bidrag").

Ændringer
Husk på, at ansøgningen er din kontrakt med Fonden. Ændringer i projektet skal derfor først godkendes af Fonden. Eventuelle ændringer i projektplanen og/eller budgettet skal allerede indsendes sammen med rekvisitionen.

Særlige vilkår
I visse tilfælde knytter bestyrelsen særlige vilkår til bidraget. Disse fremgår af bevillingsbrevet og der kan ikke afviges fra dette.

To-års reglen
Dit bidrag skal bruges inden for to kalenderår efter, at støtten er bevilget. En eventuel ændring af projektets tidsplan skal altid godkendes af Fonden.

Slutrapport
I slutrapporten skal du gøre rede for, hvorledes projektet er udført i overensstemmelse med ansøgningsplanen, samt hvilke resultater der er opnået.

Regnskab
Den økonomiske oversigt skal vise, hvorledes Fondens midler er anvendt, samt projektets samlede udgifter og indtægter. Fonden sammenholder både slutrapport og den økonomiske oversigt med den oprindelige ansøgning. Bemærk venligst, at denne skal underskrives af en registreret revisor, hvis der er tale om en bevilling højere end 50.000 danske kroner.

Tilbagebetaling
Skulle der ske ændringer i projektet, som ikke på forhånd er godkendt af Fonden, kan dette medføre, at Fonden kræver hele eller dele af bidraget tilbagebetalt. Hvis den økonomiske oversigt viser et overskud, forbeholder Fonden sig ret til at kræve sin andel af overskuddet tilbageført.

Læs bestemmelserne i deres helhed:

pdf-ikon Bestemmelser - dansk (43 KB)
pdf-ikon Bestemmelser - norsk (42 KB)
pdf-ikon Bestemmelser - islandsk (44 KB)

Har du ikke Acrobat Reader installeret, kan du downloade programmet gratis hos Adobe.

 
Nordisk Kulturfond - Store Strandstræde 18 - DK-1255 - København K - +45 3396 0200 - kulturfonden@norden.org